Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Julekoncert med Anne Linnet

NOV
23

Julekoncert med Anne Linnet


Dato Onsdag d. 23. november 2022, kl. 17:00
Sted Trekroner Kirke, Lysalleen 29, 4000 Roskilde
Medvirkende
Anne Linnet & co
Pris
350,-
Julekoncert med Anne Linnet

ANNE LINNET ER TILBAGE MED SINE TRADITIONSRIGE JULEKONCERTER I KIRKER LANDET OVER

Det bliver også jul i år, når Gimle og Trekroner Kirke inviterer indenfor til julekoncert med én af Danmarks mest betydningsfulde og initiativrige artister. Anne Linnet er klar til at give publikum en oplevelse med både juleklassikere og sange fra sit store bagkatalog, der spreder sig over fem årtier.

For den landskendte sanger og sangskriver Anne Linnet har julen altid haft en helt særlig plads i hendes hjerte. Derfor glæder Anne Linnet sig til at få lov til at besøge kirker landet over med sine populære julekoncerter. Julen er én af de stærkeste traditioner, vi har herhjemme, og for Linnet betyder det at spille i kirker ved denne højtid noget helt særligt:

’Når man træder ind ad dørene, kan man nærmest fornemme alle de vigtige livsbegivenheder, der er forgået i kirkerummet – historierne sidder klistret til væggene. Folkekirken for mig er et rummeligt sted, hvor der er åbent for alle, der har brug for enten at grine, græde eller blot fornemme rummets enestående karakter.’

Til november og december kan publikum glæde sig til en lang række julekoncerter, hvor Anne Linnet tager publikum i hånden og fører dem hele vejen gennem oplevelsen i kirkens rum. Det bliver en åben og ærlig fortolkning af både klassikere såsom ’Tusind Stykker’, ’Smuk Og Dejlig’ og ’Barndommens Gade’ og sange fra hendes mangeårige musikalske virke krydret med helt nye julesange.

Anne Linnet har været en del af den danske musikscene siden 1970’erne og er anerkendt som én af landets mest betydningsfulde artister. Med et stort bagkatalog og frontpersonen for diverse bands har Anne Linnet opnået anerkendelse for sine ærlige og åbne tekster samt sin lyst til at eksperimentere med musikgenrer. 

KØB BILLETTER HER