Trekroner Kirke er virkelig et besøg værd! Vi tør godt garantere, at du aldrig har set en kirke, der er helt som den. Vi er stolte af vores nye hus - og vil meget gerne vise den frem.

Du skal imidlertid være opmærksom på, at Trekroner Kirke er en annekskirke. Det betyder, at den ikke er bemandet i dagligdagen, og at man derfor risikerer at komme til en låst dør, hvis man kommer for at se kirken. Du skal derfor enten komme i forbindelse med en gudstjeneste eller et arrangement - eller når vi har ”Åben Kirke”. 

Hvis I kommer som en større gruppe (fx en sogneudflugt eller en skoleklasse) kan I i stedet aftale det med os i god tid. Vi har et korps af frivillige rundvisere, som hjælper os med opgaven. I skal kontakte kirkekontoret, hvis I ønsker en rundvisning. Der kan være lidt ventetid i forhold til at få en rundvisning, da der pt. er meget stor interesse for dette. Vi giver en tilbagemelding, når vi ved om en af de frivillige rundvisere kan den ønskede dag.