Tillykke! At få et barn er én af de mest glædelige og livsomvæltende begivenheder, man kan komme ud for. Udover bleskift, badning og madning og elskning er der visse praktiske ting, der også skal ordnes.

Barnet skal have navn, inden det fylder 6 måneder.

Barnets navn kan registreres på to måder:

 

Navngivning

Forældrene skal via www.borger.dk ingive en digital anmeldelse med oplysning om barnets navn, senest 6 måneder efter fødsel. Ønskes dåb siden hen, er det naturligvis altid muligt.

 

Dåb – en god start på livet

Når et barn bliver døbt, er det en festdag, hvor et lille nyt medlem bliver budt velkommen i fællesskabet: Fællesskabet i kirken, og fællesskabet i familien.

Hvert år bliver godt 40.000 mennesker døbt – de fleste af dem som små børn. Der er flere gode grunde til, at så mange vælger at lade deres børn blive døbt.

  • I dåben takker vi Gud for vores barn.

  • I dåben beder vi Gud om at være med, velsigne og beskytte vores barn gennem hele livet. Vi får et løfte om, at Gud vil være med det, og at vi ikke står alene.

  • I dåben bliver barnet medlem af folkekirken med alle dets fællesskaber, traditioner og privilegier. Barnet får del i en kulturarv, som har spillet en stor rolle i den danske historie.

  • Dåben er en gave, som gælder hele livet – uanset hvornår man bliver døbt.

Nogle tænker måske, at det er smartere at vente med at døbe sit barn, så de selv kan bestemme. De overvejelser, kan du læse mere om her. Men man kan også vende den rundt og sige, at I gør barnet en stor tjeneste ved at døbe det som spæd. For i dåben får vi den store gave, at vi får at vide, at vi er Guds barn. Man kan altid fravælge at være en del af kirkens fællesskab senere i livet, hvis man ikke ønsker det. Men med barnedåb viser I jeres barn, hvilke værdier, traditioner og tro, I ønsker at give dem med i livet, så de ikke står alene med deres valg.

Måske har I allerede besluttet, at jeres barn skal døbes.

Måske er I i tvivl.

Måske er I uenige.

Her kan du finde svar på 10 af de almindeligste spørgsmål om dåb.

Det er også altid muligt at tage en snak med en præst om dåb – også før I har besluttet jer.

Ritualet for dåb kan findes bag i Den danske Salmebog. Du kan også gå direkte til ritualet for dåb. Vil du bare gerne læse mere om dåben, kan det ske på Folkekirkens hjemmeside, hvis du klikker lige her.

Tilknytning til sognet

For at du kan få dåb i Himmelev kirke, skal du bo i sognet, have tidligere bopæl eller nære pårørende boende i sognet. Du kan se hvilket sogn du tilhører hér: https://sogn.dk/, Find dit sogn.

Hvis I ønsker at aftale en tid for dåb, skal I ringe til kirkekontoret, som opretter dåben og tilsender Jer en bekræftelse samt informationer. Hertil meddeles også barnets navn samt navn og adresse på 2 til 5 faddere. Den præst, som angives i bekræftelsen, kontaktes for at aftale et møde inden dåben.

Vi gør opmærksom på, at det er vigtigt at træffe aftale om dåb i god tid, da der kan være flere måneders ventetid.

Når du holder dåb i Himmelev kirke er det muligt at leje sognegården til den efterfølgende fest (hvis I da holder en sådan). Se mere om leje af sognegården her. det er også muligt at få døbt dit barn om lørdagen. Du kan læse mere om lørdagsdåb her.

 

Hvad skal barnet hedde?

Rosemunde, Rosita eller Rakel? Ole, Olfert eller Oskar? Det er ikke nemt at finde det helt rigtige navn - og mulighederne er næsten uendeligt mange. På familiestyrelsen hjemmeside kan du måske få inspiration. Her findes nemlig lister over godkendte drenge- og pigenavne. Du finder siden med godkendte navne her. Ønsker du et navn, der ikke står på listerne, skal du henvende dig til kirkekontoret.

 

At være fadder

Forældrene skal vælge mindst 2 og højst 5 faddere til deres barn. For at kunne stå fadder skal man være døbt med den kristne dåb og have nået konfirmationsalderen.

At stå fadder til et barn, der bliver døbt, betyder to ting: For det første er fadderne dåbsvidner, dvs. vidner på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb. For det andet forpligter fadderne sig på at drage omsorg for, at barnet oplæres i den kristne tro, hvis forældrene dør, før barnet bliver voksent.

At opdrage i den kristne tro kan være mange ting. Det kan være at fortælle barnet om dets dåbsdag, at tage barnet med i kirke, at fortælle bibelhistorier for barnet eller andre historier, der afspejler kristendommen – det kan også være at lære barnet salmer og sange. At opdrage i den kristne tro kan selvfølgelig også være at bede sammen med barnet, lære det Fadervor, og i det hele taget med sin person vise, hvad kristendom er. I denne artikel er der gode og praktiske råd til begyndere, let øvede og øvede forældre og faddere.

Fadderne er derimod ikke forpligtet på at forsørge eller opfostre barnet, hvis det mister sine forældre. Der følger ingen juridiske forpligtelser og heller ingen juridiske rettigheder med det at stå fadder.

 

At være gudmor eller gudfar

Ofte ønsker en af forældrene at bære barnet. I så fald får barnet ingen gudfar eller gudmor. Hvis det derimod er en af fadderne, som holder barnet ved dåben og svarer for det, kaldes den pågældende gudfar eller gudmor.