Lysalleen 29, 4000 Roskilde

Vi har på denne side redegjort for det historiske forløb og slutter af med at fortælle om kirkens indretning.
Siden vil løbende blive opdateret.
I undermenuen Trekroner Kirke - Byggefase kan man læse om det kronologiske forløb af byggeriet.

 

Behovet for en ny kirke i Himmelev.

Omkring 1920 rundede indbyggertallet 1000 personer i Himmelev Sogn, men fra sidst i 1950-erne skete der en voldsom tilvækst, fordi Roskilde by var blevet udbygget, og fordi Veddelev og Himmelev var tæt på fjorden, så her var grundene attraktive. Ved kommunalreformen i 1970, hvor sognet blev en del af ”storkommunen”, Roskilde, var indbyggertallet i sognet steget til 4287 personer.

I 1972 erkendte Himmelev Sogns Menighedsråd, at Himmelev Kirke ofte var for lille, og man ansøgte derfor Kirkeministeriet om tilladelse til at foretage en udbygning. Det blev nægtet på grund af kirkens meget forskellige murværk, der klart fremviste dens om- og udbygning gennem tiderne. Så ventede man blot på en god anledning til at bygge en ny kirke. Den anledning blev af anden vej skabt samtidigt.

Valg af område til en ny bydel.

På dette tidspunkt var der landspolitiske overvejelser om universitetsstrukturen i Danmark. De førte frem til, at Københavns Universitet skulle aflastes ved at bygge et universitetscenter i Roskilde. Det blev besluttet ved lov i 1970, og den 1. september 1972 begyndte undervisningen.

Planlæggerne, både i København og i Roskilde, havde udset sig et areal til anlæg af universitetet cirka fire kilometer øst for Roskildes centrum. Den valgte lokalitet bar navnet ”Marbjerg Mark”. I forlængelse heraf besluttede Roskilde kommune, at arealet mellem det østlige Roskilde – som er Himmelev Sogn – og ud til kommunegrænsen til Høje Taastrup kommune skulle by udvikles. Det blev til bydelen Trekroner. Navnet Trekroner blev valgt, fordi et jernbaneledvogterhus i området havde dette navn.  Et mere detaljeret kort kan ses ved at klikke her.

 

Planlægning af den nye bydel i Trekroner.

Planlægningen af bydelen kom først i gang mange år senere, og den første egentlige udbygningsplan blev først vedtaget i byrådet i 1992.

Himmelev Sogns Menighedsråd tog straks initiativ til at få afklaret mulighederne for at få opført en kirke i den nye bydel. Ved menighedsrådets første kontakt til kommunen fik man den overraskende oplysning, at størstedelen af området hørte til Roskilde Domsogn. En nærmere undersøgelse af sognegrænsen mellem Roskilde Domsogn og Himmelev Sogn viste, at grænsen var indtegnet langs Himmelev bæk, der havde sit løb vest for universitetets daværende bygninger. Himmelev Sogn var således nærmest ”omringet” af Domsognet.

Ingen kunne give en forklaring på, hvorfor grænsen var trukket lige netop langs Himmelev bæk. Det viste sig efterfølgende, at det valgte jordareal for universitetsbyggeriet ikke lå i Roskilde kommune men i Høje Taastrup kommune, og sognemæssigt i Fløng Sogn. Denne fejl blev hurtigt og lydefrit rettet mellem de to kommuner ved et mageskifte.

Himmelev Sogns Menighedsråd tog herefter kontakt til Roskilde Domsogns Menighedsråd og kommunens tekniske forvaltning. Her kunne grænsedragningen mellem Domsognet og Himmelev Sogn heller ikke forklares. Men alle tre parter fandt grænsedragningen ulogisk.

Undervejs i denne drøftelse blev spørgsmålet om kirkens placering drøftet. Her blev der hurtigt enighed om, at kommunens tekniske forvaltning skulle fremkomme med forslag til placering af kirken, gerne med flere forslag. Forvaltningen fremkom med fire forslag.

 
Placering af den nye kirke i Trekroner.

Mellem de to menighedsråd blev aftalt, at såfremt kirken bedst blev placeret øst for Himmelev bæk, skulle trekronerområdet høre under Domsognet. Var den mest hensigtsmæssige placering vest for bækken, skulle området overføres til Himmelev Sogn. Mellem de to råd var der enighed om, at sagsbehandlingen skulle varetages af Himmelev Sogns Menighedsråd.

En mindre delegation bestående af repræsentanter for de to menighedsråd, Roskilde Domprovsti og kommunens tekniske forvaltning besigtigede de fire forslag til kirkens placering. Det gik ganske let. Alle blev enige om, at kirken skulle placeres så tæt som muligt ved den lokalitet, hvor områdets skole skulle opføres. Det var vest for Himmelev bæk, og området blev derfor tillagt Himmelev Sogn. Menighedsrådet ønskede en grund til kirken på nordsiden af Lysalléen, således at kirken blev mest muligt synlig. På den modsatte side af Lysalleen kunne sognegården blive placeret.

Den endelige bebyggelsesplan for området var længe til politisk drøftelse. Der skulle også indarbejdes placeringen af en børneinstitution tæt på skolen, og kommunen forbeholdt sig også muligheden for at bygge rækkehuse i samme område, der ligger ud til Lysalléen. Det blev en meget uafklaret situation i flere år.

Køb af kirkegrunden.

I ventetiden fik menighedsrådet en arkitekt, der havde indgående kendskab til kirkebyggeri, til at vurdere, om det udvalgte areal var egnet til formålet. Arkitekten meldte positivt tilbage og rådede til at få en grundstørrelse på mindst 7000 m2 og med en øst-vest længde på mindst 75 m. Efter mange forhandlinger lykkedes det at opnå enighed med kommunen, således at børneinstitutionen blev placeret direkte op til skolen. Derefter kom kirkegrunden og længst mod øst arealet for rækkehusbebyggelsen.

Dette blev afspejlet i lokalplanen fra 1998, der udlagde området nord for Trekroner Allé til offentlige formål, boliger, institutioner og erhverv og med mulighed for at opføre skole og kirke.

Herefter begyndte så forhandlingerne om køb af kirkegrunden. På et provstiseminar i april 2000 bekræftede borgmesteren, at kommunen i begyndelsen af 1970’erne havde overdraget en kirkegrund til Jakobskirken for 1 kr. Om byrådet fortsat havde samme indstilling, vidste borgmesteren ikke. Ved den første forhandling fremførte kommunen, at Himmelev Sogn skulle betale mellem 375 kr./m2 og op til 1600 kr./m2, som var prisen for hhv. parcelhus- og erhvervsgrunde. Det blev til nogle meget langstrakte forhandlinger over flere år, så først efter otte aftaleudkast kunne der i 2005 opnås enighed. Prisen blev 375 kr./m2 plus omkostninger. Holdningen i byrådet havde således ændret sig markant over de ca. 35 år. I 2010 udarbejdede kommunen en tilrettet lokalplan for Trekroner Kirke. Den fik navnet Lokalplan 550 Trekroner Kirke og kan læses her.

 

Himmelev og Trekroner bliver et sogn.

Himmelev Sogns Menighedsråd var indstillet på at være fødselshjælper for en sognedannelse for trekronerområdet, hvis det blev ønsket af områdets folkekirkemedlemmer, men ved et møde mellem biskop, domprovst og Himmelev Sogns Menighedsråd blev det tilkendegivet, at der ikke ville blive tale om en sognedeling. Det ligger ikke i tiden, tværtimod, nævnte biskoppen. Det blev endvidere tilkendegivet, at der ikke skulle være kirkegård i tilslutning til kirken i Trekroner. Her skulle Himmelev Sogns kirkegård benyttes. Og endelig blev det tilkendegivet, at sognebetjeningen skulle ske fra sognegården ved Himmelev Kirke.

Baggrunden for disse tilkendegivelser havde deres årsag i, at en sognedeling betød mere personale, dvs. større omkostninger. Godt nok kunne præsterne deles på to sogne, men delingen ville medføre fuldtids- eller deltidsansættelse af personale til den øvrige betjening af kirke og vedligeholdelse af kirkegrund.

 

Finansiering af kirkebyggeri.

Det blev pludseligt nogle store projekter, menighedsrådet skulle stå for: 1) udbygge Himmelev sognegård så den fra senest 2006 kunne rumme konfirmand- og minikonfirmandundervisningen, 2) opstarte og gennemføre et kirkebyggeri og 3) sikre at der var kirkegårdsfaciliteter i tilstrækkeligt omfang i Himmelev.

Finansieringen af disse projekter kunne ikke alene klares over sognets pengekasse. Først skal sådanne store projekter forelægges Provstiudvalget (Roskilde Domsogns Provstiudvalg som dækker samtlige 17 sogne i Roskilde kommune) til godkendelse. I dette tilfælde forelå der godt nok en godkendelse på forhånd, men de økonomiske midler til disse projekter og til den efterfølgende løbende drift skal kunne rummes i det provenu som kirkeskatten indbringer i provstiet som helhed. De økonomiske midler fordeles herefter på provstiets sogne efter de budgetter, som de enkelte sogne indsender til godkendelse.

Nogle år tidligere havde Provstiudvalget besluttet, at en forhøjelse af kirkeskatten skulle undgås for ikke at fremprovokere udmeldelser af folkekirken. Opsparing til nye projekter ville derfor strække sig over flere år end hidtil, og netop på dette tidspunkt var der flere store projekter til drøftelse: 1) Opførelsen af Hellig Kors Kirke i Jyllinge var besluttet og igangsat, 2) En absolut nødvendig udbygning af Domkirkens Konventhus og 3) en ligeså nødvenlig udbygning af krematoriet på Østre kirkegård. Hertil kom så de nye projekter fra Himmelev.

Himmelevs projekter blev heldigvis godkendt og fik også efter de gældende regler Kirkeministeriets godkendelse af igangsætning af et kirkebyggeri i Trekroner.

For en fuldstændigheds skyld skal det understreges, at der ikke er statslige eller kommunale kroner i de projekter som folkekirkerne er ansvarlige for.

 

Kirkens udformning.

Selv om der ikke var papir på kirkegrunden før i 2005, begyndte menighedsrådet nogle år før at drøfte, hvorledes kirken i Trekroner skulle se ud. Som vejføringen var anlagt kunne kirken blive øst-vest orienteret, som det er traditionen. Ønsket var en ”processionskirke”, dvs. en langstrakt kirke, der efter menighedsrådets mening er bedst egnet for de kirkelige handlinger, og som giver menigheden de bedste muligheder for både at se og høre, hvad der foregår under den kirkelige handling.

Ønsket var også en kirke, der kunne rumme mere end de godt 100 personer, som Himmelev Kirke giver rum til, gerne henimod godt 300 personer. Desuden ønskedes den vestlige ende af kirken udformet som eet stort rum, en kombination af et våbenhus og et almindeligt møderum. Ideen bag dette ønske var, at kirken også skulle kunne rumme møde-, foredrags- og musikaktiviteter m.v. for bydelen. Med ansigterne mod øst var det de kirkelige aktiviteter, og med ansigterne mod vest var det de ikke kirkelige aktiviteter, der blev gennemført.

Endelig måtte kirkerummet meget gerne indbyde til, at man kunne sidde lidt for sig selv eller i en mindre gruppe i et hjørne eller i en krog. Dette ønske stillede særlige krav til selve kirkeskibets udformning. Normalt er væggene her lige og parallelle. I stedet for var ønsket, at væggene blev buede for dermed også at skille sig ud fra Trekroners øvrige bebyggelser.

Alle disse ønsker blev fremsat på en række gruppemøder, hvori deltog kirkens præster og menighedsrådsmedlemmer.  Ved disse møder arbejdere man sig gennem hele kirken fra øst til vest.

Et sidste ønske var, at vestenden af kirken gerne skulle have en 1. sal med et par møderum og et galleri samt et rummeligt kælderrum.

Menighedsrådet var således meget afklaret med, hvilken kirke man ønskede.

 

Kirkens levende stene.

Grundtvigs ord om at ”bygge kirke af levende stene” har været en ledetråd for menighedsrådets arbejde med Trekroner Kirke. Det har ikke været attraktivt på traditionel vis at udskrive en arkitektkonkurrence, hvor hele formgivningen af kirken bliver henvist til arkitektens tegnestue.

Menighedsrådet ønskede selv at tage del i formgivningen og i videst muligt omfang at involvere kirkens fremtidige brugere i formgivningen. Visionen var herved at skabe et kirkeliv, endnu før kirken blev bygget og dermed ”at bygge kirken af levende stene.

 

Idéoplæg til Trekroner Kirke.

I 2008 søgte menighedsrådet provstiet om penge til igangsætning af arbejdet med idéoplæg til kirken. Pengene skulle bruges til at aflønne arkitekter, der ville deltage i menighedsrådets arbejde med at formulere ønsker til kirken og særligt påtage sig opgaven med at give ønskerne et arkitektonisk udtryk. De  første tegninger var ren fantasi. Under Menighedsrådets videre arbejde ændredes udtrykkket hen imod det, der nu er det endelig resultat.

Arkitekterne Halvorsen og Jensen samt Jan Bille samarbejdede med menighedsrådet i denne fase, hvor de centrale hovedlinjer i kirkens arkitektur blev fastlagt: 

     *  Et sammenhængende kirke- og ankomstrum, hvor overgangen markeres af loftshøjden.

         Kirkerummet er i dobbelt højde, mens der over ankomstrummet er indskudt et terrassedæk, der giver en 1. sal

         med opholdsareal og balkon med kig ud over kirkerummet.

     *  Svungne murforløb med nicher både ude og inde, der giver mulighed for at trække sig tilbage og fordybe sig.

     *  Ovenlys som primær dagslyskilde.

     *  Kunst som en integreret del af bygningen.

Ved en præsentation i december 2009 viste Halvorsen og Jensen som udgangspunkt menighedsrådets planskitse til den nye kirke, som var bygherrens ønsker til et bevæget arkitektonisk formsprog.

Skitsen dannede grundlaget for arkitektfirmaets idéoplæg til byggeriet, hvor kirken skulle have en grundplan med 3 cirkler i række, der skulle symbolisere treenigheden. Øverste etage skulle udgøres af 2 gange 12 mindre cirkler, som skulle symbolisere de 12 apostle.   I lokalplan 550, december 2010 for Trekroner Kirke er gengivet billeder af plantegningerne.

 

Totalrådgiver til opførelsen af kirken.

Idéoplægget fra Halvorsen og Jensen var grundlaget, da opgaven med opførelsen af Trekroner Kirke blev udbudt i 2015.

Udbuddet blev gennemført i to trin. Først en prækvalifikationsrunde, hvor alle interesserede kunne byde. Blandt de 19 forslag, der kom ind, blev valgt fem til afsluttende konkurrence. Blandt de fem blev Rørbæk og Møller valgt som totalrådgiver til opførelsen af kirken.

I forbindelse med udbud af opgaven som totalrådgiver engagerede menighedsrådet desuden Hans Henrik Linde fra Dines Jørgensen & Co. som bygherrerådgiver. Arkitekt Jan Bille har under hele byggeriet fungeret som rådgiver med den særlige opgave at fastholde menighedsrådets ønsker til kirkens formgivning.

Projektering og gennemførelse af byggeriet.

Da rådgiverne i 2005 præsenterede resultatet af deres foreløbige arbejde, viste det sig nødvendigt at beskære budgettet, så kirkens bruttoareal måtte beskæres fra 800 m2 til 580 m2. Dette medførte en ændring af kirkens form, og som følge heraf blev der kun plads til 250 personer, heraf 150 i selve kirkerummet.  Efter ønske fra arkitekten blev kirken af hensyn til belysning m.m. placeret med alteret mod nord, hvilket er forholdsvis almindeligt ved nyere kirker.

Her kan arkitekternes Disposititionsforslag 2016 læses. Det er på 35 sider med mange tegninger og skitser.
De her indsatte planer er taget fra dette dispositionsforslag.

I 2016 forelå 3 udbud på byggeriet. Det udvalgte udbud viste en overskridelse på 5 mio. kr., hvorfor det blev nødvendigt at finde yderligere nogle besparelser på materialer m.m., hvilket dog lykkedes.

I 2017 forelå kirkeministeriets godkendelse af byggeriet, og der blev umiddelbart efter indgået kontrakter med entreprenørerne.  Byggesummen for kirken var 62 mio. kr.

Her kan man se en visualisering af kirkens indre, sådan som det er tænkt (2017).

Omsider 5. april 2017 kunne tages det første spadestik. Se billede og omtale under byggefasen.

 

Oversigt over involverede firmaer i selve byggeriet:

Røbæk og Møller:    Arkitektarbejdet.
EKJ:                         Rådgivende ingeniører.  
Sweco:                     Akustik.
Ason A/S:                Tømrerarbejdet. Totalrådgiver.
CG Jensen A/S:    Betonarbejdet. Har gennem et år har haft ansvar for de 200 unikke støbeforme (In-Situ støbning).
Wicotec Kirkebjerg: Kirkens EL- og VVS-arbejde.
Snedkermesteren:   Indvendigt snedkerarbejde.
Oticon:                   Lyd.      


Her ses et luftfoto af byggeriet. Se flere billeder i afsnittet om byggefasen.

Kirkebygningen, et bemærkelsesværdigt håndværk.

I 2019 var kirkebygningen blandt de fire nominerede til In-situ Priser, der uddeles af Fabriksbetonforeningen i Dansk Byggeri til personer eller firmaer, der har stået for unikt arbejde i pladsstøbt beton (in situ), og som har udfordret materialets formbarhed og potentiale. Desværre gik prisen til et andet af de nominerede byggerier.

Grundplanet i kirken er inspireret af naturens runde former. Der findes stort set ingen lige linjer i kirkebygningen. Ser man kirken ovenfra kan den minde om et anatomisk hjerte. Bygningen er 8-9 m høj.

 

Orglet.

Orglet i Trekroner Kirke er en integreret del af kirkebygningen, og udformningen er planlagt i samarbejde mellem

Rørbæk og Møller og orgelbygger Th. Frobenius & Sønner forud for opførelsen af kirken. Orglet har 26 stemmer og 30 registre. Organist Frederik Magle har fungeret som menighedsrådets orgelkonsulent.

 

Kirkebænkene.

Kirkebænkene er udført af asketræ.

 

Kirkekunst.

Den kunstneriske udsmykning af Trekroner Kirke er sket i et samspil mellem Rørbæk og Møller og kunstneren Hans Henrik Plenge Jakobsen, der har inviteret kunstnerne Lea Porsager og Alexander Tovborg til at samarbejde om opgaven.

Kirken er ikke udsmykket med kirkekunst i klassisk forstand. Kunstværk og bygningsværk er alle steder integreret i hinanden og forholder sig undersøgende over for naturens former såvel som den kristne kulturs former.

Kunstnernes oplæg til udsmykning af kirken har en kvalitet, der har været udløsende for en betydelig donation fra Det Obelske Familiefond. Fondet begrunder donationen med at ”indretning og udsmykning af Trekroner Kirke muliggør et kulturelt mødested i lokalsamfundet, der rækker ud over de kirkelige handlinger. Vi støtter kunsten der, hvor mennesker færdes. Totaludsmykningen af Trekroner Kirke er et eksempel på, hvordan samtidskunst i det offentlige rum kan komme mange mennesker til gode”.

 

Hoveddøren og agatvinduet.

Begge dele er udført af Henrik Plenge Jakobsen og skal minde den besøgende om, at der bag ved bygningens rå betonvægge findes noget helligt og smukt.

Gulvet.

Gulvet er ligeledes udført af Henrik Plenge Jakobsen. Det består af teglsten som i Himmelev Kirke og andre danske middelalderkirker. De traditionelle firskårne munkesten er i Trekroner Kirke erstattet af femkanter med en form, så de kan danne en sammenhængende flade, hvilket matematikere opdagede for få år siden, og som vi har skyndt os at døbe ”trekronerfemkanden”.

Loftet.

Loftet består tilsvarende af femkanter bygget af opskummet aluminium fra genbrugte aluminiumdåser. Materialet hedder Alusion fra firmaet Cymat Technologies i Canada. Den spændende overflade er med til at dæmpe lyden i kirken og spejler nænsomt lyset som glimt fra en stjernehimmel.

Alteret.

Dette er udført af Alexander Tovborg og viser et par hænder i råt skåret egetræ. Hændernes fremstrakte gestus svarer til alterets betydning i gudstjenesten: Her lytter vi, her samles vi om nadveren, og herfra sendes vi styrket ud i verden igen.

Som kirkegænger inviteres vi til at fundere over hænderne: Er det Jesu hænder? Er det Guds hænder? Er det mine hænder?

Korset over alteret.

Korset er udført af Henrik Plenge Jakobsen. De to lige linjer, som skærer hinanden i et kors, er et af den kristne kulturs ældste og mest kraftfulde symboler. Korset i Trekroner Kirke er gennemhullet, og de fem huller gengiver tilsammen en stump af stjernehimlen – stjernebilledet Nordkorset – hvor naturen selv har trukket de samme streger.  

Prædikestolen.

Prædikestolen er tegnet af arkitektfirmaet Rørbæk og Møller og er inspireret af den nyligt opdagede scutoidform, som vores hud og celler er opbygget af. Prædikestolen zoomer ind på mennesket. Guds ord handler om os.

 

Døbefonten.

Denne er udført af kunstneren Lea Porsager. Den kantede form tager udgangspunkt i gulvet, men kunstneren har valgt en dramatisk stenart – blå Sodalit – hvor vand (blå), ånd (hvid) og støv (sort) kæmper med hinanden. Den dramatiske

font har samtidigt noget klippefast over sig. Øverst samler stenen sig i en trekant af Fader, Søn og Helligånd.

                  

Dåbsfadet er udført i bronze.  I bunden af fadet ses håndfladens linjer og fisken som symbol på Jesus Kristus.

 

 

Indvielsen af Trekroner Kirke.

Efter flere forsinkelser bliver kirken indviet 7.-10. juni 2019 med selve indvielsesgudstjenesten Pinsedag 9. juni 2019.

Du kan se Indvielsesfolderen her.

 

Teksten er leveret af tidligere menighedsrådsformand Ole Rötzler Møller, formand for byggeudvalget Pia Bille og sognepræst Jarl Ørskov Christensen.

Sidst redigeret 23.maj 2019 kl. 22.16